Denne blog, er tilegnet Joachim B. Olsen!

Hvis man ikke, har stødt på Joachim B. Olsens udtalelser eller andet - er lige et link forneden til dig.

http://www.avisen.dk/emner/joachim-b-olsen_911.aspx

Kære Joachim B. Olsen.

Da min far i 2012 - henvendte sig til dig, med min livssituation - kom der aldrig nogen tilbagemelding. Trods at du havde travlt med, at kalde kontanthjælp for en luksus ydelse, og søgte "tilfælde", hvor folk ikke levede under ordentlige levevilkår.

Kan da lige kort beskrive, hvordan mit liv så ud i 2012, efter min kæreste blev fundet død i min/vores lejlighed d. 26/6-2012.

Var ugen forinden hans dødsfald, blevet tvangsindlagt pga. noget man i faglig term vil kalde "psykose" - dét det virkelig var, for mig - var en frigørelse for årelange slem "angst", som gjorde jeg isolerede mig selv, og ikke turde gå ud alene etc. "angsten" var i så slem grad, at den var fysiologisk, dvs. jeg gjorde mig selv fysisk syg med mine tanker.
- Dig der lever med angst, i en slem grad og dog en mildere grad, må kunne fornemme - hvilken rus det måtte give, at fra den ene dag til den anden, var den stængende "pine" fuldkommen væk. Så besluttede mig for, at udfordrer mig selv og lave "vanvittige" ting. Var mildest talt, mega ligeglad, hvad andre ville tænke og gjorde og sagde ting, jeg ALDRIG ville have gjort før. Kan da godt forstå man tænker sit, når man ser en pige på 24, smide sig ned på fortorvet på nørrebrogade og spille død. Men hvis man ikke kan se, komikken i, at gøre sådan - ved jeg snart ikke hvad er sjovt! Havde det i hvertfald hylende morsomt, og ja - jeg tossede rundt, men havde det skide skægt, og var en del af frigørelsesprocess fra "angsten" der havde holdt mig tilbage i så mange år.

Kan godt forstå det har virket "skræmmende" for nogen, at jeg pludselig gjorde og sagde ting, der ville få andre til at tænke "hun er jo syg"

Men det jeg ville frem til, var jeg blev indlagt for første gang på en "Lukket psykiatrisk afdeling". Og i modtagelsen, var det eneste jeg sagde til hende der kom ud "Tak for hjælpen" - meget ironisk ment (Har ligget på åbne afdelinger 3 gange før dette), dernæst notere hun Psykose* (med en stjerne bagved). Ej, men var flad af grin, ironi forstås åbenbart ikke i disse forskruede anstalter. Nu vel, blev udskrevet dagen efter - da jeg jo af gode grunde, sagtens kunne agerer "Normalt" (Men ikke havde lyst). Så kommer hjem i det lækre hvide hospitalsoutfit, men tilhørende grønne skumfutter - havde fået et klip til bussen, men da pengene ikke var store ville jeg spare, og igen overskride mine grænser.

- Derfor var min daværende kæreste stadig skræmt, og troede at jeg ville tage livet af mig selv. Fordi jeg brugte en form for metafor, for at beskrive den tilstand jeg var i - "Kunne springe ud af vinduet, HVIS jeg havde lyst" - mente jo bare, metaforisk, at jeg kunne gøre alt hvad jeg syntes at have været umuligt i så mange år. Fulgte frivilligt med endnu engang, til den psykiatriske afdeling. I den tro, at selvfølgelig kunne de ikke tilbageholde eller tvangsindlægge mig, når jeg ikke havde udtalt eller udvist suicidaladfærd, eller fare for mig selv eller andre. Det kunne man så åbenbart. Er stadig ikke helt sikker på, om dette er i overensstemmelse med loven, men det har jeg endelig mod på at kigge på snart og dertil agere.

Nå men her ligger jeg, i lidt over en uge i modtagelsen - og var ærligtalt ved, at være lidt træt af at sidde i lille bitte bur og ryge - og begrænsede frihed + jeg savnede Dan og min hund, Kogle. Så som en af de andre "fanger" opfodrede mig til, var at flygte ud igennem døren, da de ikke må gribe fat i mig. Som sagt, så gjort. Kravlede over hegn og igennem kradt, med en plejer lige i hælene - blev dernæst passet op af plejeren og 2 betjente og blev fragtet tilbage til denne deprimerende af udseende og frihedstagende afdeling. Blev dernæst, kaldt til samtale med det samme for, at få meddelsen om, at min kæreste, var blevet fundet død i vores lejlighed. Det skal lige nævnes, at disse to mennesker der fortalte mig dette - havde jeg aldrig set før og troede da derfor slet ikke på noget som helst, af hvad de sagde - røg direkte i benægt og chok mode, hvilket jo ikke er så underlig, når du får en meddelse af den karakter, af nogen der på ingen måde viser, følelsesmæssige tegn, som hvis det var en af mine/hans kære der havde fortalt mig det.

Nu vel. Jeg har aldrig været en pige der viser, at jeg er ked af det overfor andre. Så forestil dig lige, hvor meget benægtelse, jeg gennemlevede for at holde masken over for jeg ved ikke, hvor mange plejere - og mindst 10 "indsatte". Ja, jeg flygtede fra virkeligheden - faktisk havde jeg det sjovt, for jeg var så følelsesmæssigt afstumpet, at jeg på ingen måde kunne eller ville mærke mig selv, i de omgivelser. Havde mest af alt brug for, at være sammen med familie eller venner - der kunne føle den smerte jeg gennemlevede. Men nej nej, jeg var tvangsindlagt i ydereligere 4 uger. Alle som troede det var for mit bedste - ingen forstod mig når jeg sagde "der er noget helt galt herinde", da jeg væmmedes ved de behandlingsmetoder der blev brugt på mine "medfanger" og de mægtige mængder medicin folk blev fodret med, for dernæst at være total savlende og zombificeret. Da jeg ikke magtede, at være derinde mere - tog jeg mig sammen, og snakkede lægen efter munden. Forskellen på at vælge, at opfører sig tosset og så at være det, er jo at man ikke er klar over tilstanden. Kunne kun komme ud på en betingelse, og det var at jeg tog den medicin jeg var endt på, derinde. Jeg lavede mange tossestreger derinde, men det var sgu en nødvendighed - er for at sige det mildt, død sygt på sådan en afdeling og det eneste jeg gjorde derinde, var at sprede god stemning og godt humør plus kærlige kram, til folk derinde - som endda, selv kom hen til mig for at få et kram. Og kunne ærligt, mærke en klar forbedring på afdelingen fra jeg kom, til jeg gik derfra. Så noget positivt, fik jeg da ud af denne oplevelse af fejlhåndtering.

- Men ja, så kom jeg ud. Men til hvad. En lejlighed, hvor der lugtede af lig - var møgbeskidt og generel stank, af hunde ekskrementer (han lå død i knap 4 dage før han blev fundet, og min hund var der jo så alene uden vådt eller tørt) plus at efter 4-5uger uden nogen i lejligheden, var der råddenskab og dyr over det hele, plus, at der ikke var gjort rent efter min kærestes korpus, som havde væsket en hel del - da det var sommer, og hans krop var blevet opkogt i varmen.

Der stod jeg ansigt til ansigt, med noget der var så uoverskueligt i den tilstand og den virkelighed jeg kom ud til. Oppe på den psykiatriske afdeling, havde jeg fået en socialrådgiver på, som hjalp mig med at søge "tilbagebetalingspligtig" ydelse, til hjælp med el-regninger. Hertil skal det lige siges, at den lejlighed jeg stadig bor i, som jeg fik gennem kommunen (med formålet, at jeg skulle bo der alene) på det tidspunkt kostede, så jeg havde 2-300kr, når huslejen var betalt. Jeg blev kastede rundt, mellem div. sagsbehandlere, socialrådgivere, kontaktpersoner og læger - og måtte hente min medicin oppe på hospitalet hver uge, da jeg ikke havde penge til det - og skulle tage det, trods jeg ikke havde lyst. Alle med lidt hjerneaktivitet, kan regne ud, at 2-300kr. er umuligt, at få til at række til en hel måned. Plus jeg måtte søge om nogen til at flytte sofaen, da jeg ikke måtte røre ved det (troede så her, at rengøring af det udsatte område var medregnet) - hvilket kommunen gik ind og dækkede, heldigvis. Men opholdte mig hos en fælles veninde, havde fået klippekort af mine forældre, så jeg kunne komme hjem til dem og få mad og sove, da de ikke kunne støtte mig økonomisk som sådan.

Jeg havde fået samlet en flok venner og bekendte, der ville hjælpe mig med at gøre lejligheden beboelig. Da jeg havde brug for en base, og havde fået en kontaktperson, der ville hjælpe mig med alt det praktiske i den omvæltning og det økonomiske gabehul, som havde stilt mig total afhængig og uselvstændig + ikke slevforsørgene. Her anede jeg lidt håb, da han oplyser mig om noget der hedder "overlevelses-hjælp", som vi med det samme gik op og søgte, hos socialrådgiveren, fik kvik tilbagemelding - og vi tog derop dagen efter, for at hente en seddel, med godkendelse til at købe for 267,- i føtex. Hurra. Vi tog sammen ned, og jeg handlede tilbud ind og fik vendt hver en 25øre. Maden fik jeg til at holde knap 14 dage, da jeg bestemt ikke ønskede at udvise grådighed eller misbrug overfor denne hjælp. Da vi kommer ned i Voksenheden, får jeg den meddelelse, at det kun var en engangsydelse. (Her samtidig, havde de konkluderet, at de ikke kunne finde en billigere lejlighed til mig, så derfor var min situation uændret) Var målløs, hvordan i alverden skulle jeg få det cirkus til at løbe rundt. Men her fik jeg så anbefalet, at få en lejer - hvilket i sig selv, er et udemærket forslag. BARE IKKE I MIN TILSTAND. At bo sammen med en fremmed, plus at skulle gøre lejligheden klar til indflytning. Puha. Men det lykkedes mig at finde en lejer, som jeg havde mødt engang før - her havde jeg brugt, ALT mit overskud da jeg dagligt blev kastet rundt mellem folk, og måtte ringe rundt og forklare, dem jeg havde regninger hos, min situation og fik sat det hele i bero + meget mere, om jeg fatte, hvordan jeg har kunnet magte alt dette alene (senere med hjælp fra en skøn støttekontaktperson).

Jeg knækkede fuldstændig sammen, og medicinen gjorde mig så suicidal og fratog mig alt glæde, engagement og livslyst. Det eneste jeg tænkte på dagligt, var at jeg ville dø. For havde mistet alt lyst til at gøre, hvad jeg normalt fandt interessant. Magtede ikke hjemlige opgaver overhovedet, og her blev jeg ikke ligefrem mødt, med forståelse fra min daværende lejer, trods jeg oftest lå og græd inde i min seng, som står lige, hvor han blev fundet død. Her kom hun med nedsættende kommanderinger, om at der skulle gøres rent osv, på toilet etc. (det virkede som om, hun troede hun ejede det hele - da de første mange måneder hun boede der, var der helt alene - da jeg var hos mine forældre)
Efter hun havde boet her i 8 måneder, og der kom et endeligt regnskab, på vand og varme - som vi havde en mundlig aftale om, at vi skulle dele, da jeg aldrig har fået en mer-regning og stadig stod med skod økonomi, var det et krav fra min side, hvis hun skulle flytte ind (Hjalp hende, da hun stod til at ryge på gaden, og havde ellers forsikret hende om, at jeg egentlig ikke mentalt var klar til at bo sammen med nogen som helst) Dette nægtede hun så at ville betale, og jeg blev eder rasende. Det fik bægret til, at flyde over - så stilte hende et ultimatum, betal halvdelen, over 3-6mdr. eller pak dine ting og smut her om et par dage. Hele den omgang med hende, var så flabet - og hun sluttede da os lige af med, at slæbe to tøser med op, der spillede total smarte, den ene sparkede mig endda i maven- I MIN EGEN LEJLIGHED - fordi jeg skubbede den anden væk fordi hun blev ved med, at komme imod mig med en flabet attitude og til sidst stod helt op i ansigtet på mig og lukkede lort ud og virkede truende.
Slutkommentaren fra denne lejer, var en hånlig bemærkning om at jeg aldrig gjorde rent.
- I mellem tiden, havde jeg fået trumfet igennem, at jeg nægtede at tage mere antipsykotisk medicin, da det gjorde det hele meget værre. Efter en 1,5 måneds tid, uden medicinen - havde jeg det HELT VILDT GODT. Mit gode humør, livlyst og engagement var vent tilbage - trods alt den fremgang, ønskede diskrikt psykiatrisk afdeling, stadig at jeg skulle ind i medicinen igen. Heldigvis stod jeg fast, og de kunne intet gøre - da jeg ikke viste nogen af deres såkaldte symptomer. Endelig efter 3 år, fik jeg en indslumringspille, i stedet for deres vanvittige og farlige ANTIPSYKOTISK/PSYKOPHARMAKA, som jeg startede med, at få første gang jeg blev indlagt - med depression og slem søvnløshed. Hvilket har resulteret i et mareridt, at virkninger (bivirkninger) som har gjort mig meget mere ilde tilredt, end den depression og søvnløshed. Fik ufattelige høje doser, for at kunne falde i søvn og folk der kender disse præparater - ved det ikke er for børn.

Har siden da, været heldig, at finde en god lejer og fik hævet min kontanthjælp pga. en "diagnostisering" jeg pænt vil give fingeren. Men det hjalp mig økonomisk på vej, så jeg kunne komme ud af den livssituation, jeg var endt i og som absolut ikke blev bedre, ved medicinsk behandling. Først efter jeg er stoppet med alt medicin, udover mine indslumrings piller, er jeg blevet menneskelig igen og fungerer normalt. Har fokuseret på selvudvikling siden 2010, da det stod klart for mig, at det offentlige ikke hjalp mig. Har kæmpet mig ud af overmedicinering og div. vanvittige sindstilstande, og har væbnet mig med viden og indsigt, både i verdenen og i mig selv. Og denne langsommelige process, har givet mig en meget bredere forståelse over for andre mennesker og deres situation, så ville ikke være foruden den - men ville dog heller ikke gennemleve det igen.

- Ja, dette var endda kort beskrevet. Men Joachim B. Olsen. Hvis vi lige lader som om, at jeg forholder mig til den illussion, demokrati. Bare lige så vi har det på plads, så er jeg godt klar over - dette bare er et cirkus, for at holde folk i illussionen om de har et valg.

- Men for, at være komplet ærlig. Fremstår du som en kæmpe idiot, der ytrer sig til højre og venstre - med din arrogante og nedladende attitude, som kun dem der er uvidende bifalder. Du styrker ego'et på bedste vis i de folk, der tror de er mere end andre - og falder for dine mediestunts- du står sgu nok til topkarakterer, blandt de folk som styrer jeres lille cirkus.

Kan oplyse dig om, at selv mellem mit meget ustabile og kaotiske liv, har jeg søgt jobs til højre og venstre, har en masse uddannelser jeg gerne vil tage - bare ikke de indoktrinerende og ligegyldige uddannelser der tilbydes igennem den offentlige sektor. Jeg er og bliver tilhænger af det alternative, og NEJ vil aldrig gå på komprimis med dette nogensinde igen. Jeg er FÆRDIG med den slavemølle, der fremstår som det normale, i den er forskruede, umenneskelige og uetiske verden der er blevet skruet sammen. Jeg kender heldigvis mit værd, efter denne lange process, ved jeg hverken er uintelligent, doven eller uengageret. Læser, researcher og studerer dagligt, på ubestemt tid. Spreder oplysninger, for at skabe fred og balance i verden. Men ærligtalt, er jeres uddannelsestilbud simpelthen for UINTERESSANTE og INDSKRÆNKEDE til mig. Er færdig med at adlyde latterligheder, og føle mig mindre værd - fordi jeg finder en HF eks. som unødvendig og med ligegyldigt fyldstof, - som jo er et adgangskrav, til de uddannelser, der muligvis kunne være interessante for mig. I spilder vores og jeres egen tid, på de nuværende uddannelsessystemer! De er erklæret dybt fallit i mine øjne, og mindsker vores kreativitet og evne til at tænke selv. Det er som ikke-eksisterende med etik og moral i dette samfund.

Til videre oplysning, kan jeg så meddele dig - at nej, "bissen" er ikke en dans på roser, kampen væk fra længere tids ledighed, er dræbende for selvværd-et o.m.a.

Men fik endelig en henvendelse, om jobtilbud - fra en privatperson, og fik dette og starter d. 25/4 - Hvor alle mine værdier, er med - for at have et arbejde, der stemmer overens med etik og moral. Da jeg blankt må indrømme, at jeg for 3 år siden, efter 2-3 dage på et nyt arbejde, skred derfra - da jeg fandt ud af, at jobbet indebar manipulation og udnyttelse af andre mennesker. Der står jeg sgu af! Og det burde du også have gjort, hvis dit etiske kompas ellers overhovedet er funktionelt længere.

Jeg ønsker, selv for dig - at du en dag vågner op, ser dig selv i øjnene og indser, at du ikke er på rette kurs.

Min far skrev til dig, med min situation - plus min velvilje til både, at arbejde og tage uddannelse. Og selvfølgelig er der ingen respons, er bedre at tage fat om dem - der kan udstilles i propaganda pressen, så i kan få frit slag - til at indskrænke "fattiges" kår.

Usselt. Uetisk. Kvalmende.

- Beder en bøn til, at danskerne kommer op af stolene, undersøger tingenes tilstand udenfor mainstream media og indser den manipulation og hjernevask der foregår rundt omkring os.
- Hvis du vil beholde dit gode helbred i denne verden, er det på tide du gransker udenfor det sundhedsvæsnet og andre offentlige instanser anbefaler. Dette system, er ikke skabt med humanistisk for øje. Det hele handler om profit, profit, profit. (Penge som er den største religion i hele verden, "alle" tror på den - men den er intet værd udover, hvad vi "tror" det er værd. - "Profit", er pengenes nådesløse "profet")

- Penge og magt er virkelig, roden til alt ondt.

(Det er lige gået lidt hurtigt, men der kommer sandsynligvis mere på - tastefejl og stavefejl, kan fremkomme)